Når vi skaber nye materialer sker det ofte med inspiration fra børns univers. Uventede udsagn, skæve indfald, nye spilleregler, udforskende leg og en bøjelig virkelighed er i høj grad inspirerende. Lige så ofte kommer vores ideer dog fra vores egen legende og undrende tilgang til verden, fra en opmærksomhed på det finurlige, magiske, fantastiske og det uforståelige, komplekse og tankevækkende.
For filosoffen fylder sprog og tænkning meget, mens kunstneren først og fremmest undersøger verden gennem æstetiske arbejdsformer og udtryk. Denne dobbelthed trænger sig på i vores arbejde, og gennem en legende og eksperimenterende tilgang får vores materialer form i spændingsfeltet mellem det sproglige og det visuelle. De filosofiske tanker, vi hver især gør os, forsøger vi at indfange gennem både sproglige og visuelle, æstetiske udtryk. Vores håb er, at vores egen sproglig- og æstetisk-legende tilgang til verden skinner igennem i vores materialer, vækker undren og inspirerer til filosofisk tænkning.
Selvom mange af vores materialer kan bruges i skolen og daginstitutionen – og dermed kan presses ind i forskellige rammer for læring og mål – har vi ikke taget særligt hensyn til disse rammer. Vi skaber først og fremmest vores materialer, fordi vi tror på, at de kan understøtte udviklingen af filosofisk tænkning hos børn (og voksne) og at de bidrager til at nuancere og perspektivere tilværelsens mange dimensioner for børn. I vores forståelse af filosofi med børn er der først og fremmest tale om en dannelsestænkning – og i denne optik må vores materialer siges at være relevante både i og udenfor de pædagogiske sammenhænge.
Man kan læse mere vores forståelse af filosofi med børn i bogen “Filosofi i skolen. Undervisningens rum for undren.”
Selvom det næsten opleves som at gå imod udviklingen, er hovedparten af vores materialer analoge – hvilket i en digital tidsalder kræver en forklaring.
Først og fremmest handler filosofi i vores kontekst ikke om tænkning alene, men derimod om tænkning i fællesskaber. Her kan ingen digital device, app eller smartboard formå både at samle børnene omkring et filosofisk fænomen eller tema og samtidig skabe rum for, at børnene undersøger fænomenet i fællesskab. Den dialektiske proces, hvor børnene på den ene side gør sig deres egne tanker og på den anden side møder hinandens tanker, kræver at børnene er nærværende og opmærksomme på hinanden – hvilket er noget nær umuligt, når blikket er rettet mod en digital device.
For det andet må analoge materialer siges at rumme helt særlige muligheder for at fastholde, kategorisere, erindre og udvikle tanker, som jo er et omdrejningspunkt, når man filosoferer. Billeder placeret på gulvet kan man flytte afhængigt af, hvad der tænkes. Det giver mulighed for at visualisere en stor flok tanker samtidig.
Et tredje argument for at udvikle analoge materialer hænger især sammen med det æstetiske og sanselige. Gennem mødet med noget fysisk, som både i udtryk og form er af høj æstetisk kvalitet, får børnene en helt anden forståelse af filosofi end hvis de kun mødte digitale udtryk eller allerhøjest en tarvelig kopiside. Gennem mødet med disse materialer får børnene blik for, at filosofiske tanker kan komme til udtryk på mange måder og de inspireres til selv at arbejde æstetisk og legende.
Endelig kan man med et smil om læben fremhæve, at kommer det til en kamp på tid, så vinder filosofien over digitaliseringen med sådan cirka et par tusinde år… Filosofi har måske ikke nyhedsværdi, men til gengæld er den langtidsholbar!