I sommeren og efteråret 2022, fik vi i Rum for Undren til opgave at udarbejde et idéoplæg til Den Gamle By i Aarhus. Projektet er stadig i gang og forventes afsluttet ultimo oktober.
Vores opgave bestod i at nytænke den måde, hvorpå man kan formidle historie for børn i alderen 5-10 år. Formålet var både at komme med konkrete ideer til nogle udstillingsrum og samtidig inddrage nye og anderledes greb i formidlingen – til inspiration for kommende formidlingsprojekter i Den Gamle By.
Baggrund
Det færdige idéoplæg kan vi ikke afsløre, da det er forbeholdt Den Gamle By. Men de tanker, som vi undervejs har gjort os, og som har relevans for historieformidling generelt, vil vi udfolde herunder og i kommende blogindlæg.
Hvilke spørgsmål er relevante, når historien skal formidles?
”Når vores historiske bevidsthed hensætter sig i historiske horisonter, er det ikke ensbetydende med, at vi overflyttes til fremmede verdener, der ikke har nogen som helst forbindelse med vores egen; derimod danner de tilsammen den ene, store horisont, der er bevægelig indefra og som, idet den går ud over det nutidiges grænser, omfatter vores selvbevidstheds historiske dybder.” (Gadamer, 2004, s. 290).
Som filosoffen Hans-Georg Gadamer skriver ovenfor, så skal historien ikke forstås som ”fremmede verdener” uden forbindelse til vores egen verden. Derimod er både vores egen fortid og den fremmede fortid en del af vores horisont, en horisont, som mennesket altid lever ud fra.
Vores første refleksion i projektet angår spørgsmålet om, hvad det er i historien, som mest tydeligt skaber forbindelser mellem fortid, nutid og fremtid, dvs. som giver os erfaringen af, at der netop er tale om én historisk horisont.
Mere konkret handler det om, hvordan historien kan formidles for børn, så de erfarer sammenhængen mellem fortid, nutid og fremtid og derved oplever, at historien er relevant og vedkommende. Formidlingsmæssigt fokuserer vi på de aspekter, som helt umiddelbart opleves som erfaringsnære, dvs. som forbinder sig med børnenes eget levede liv. Dette kan ske ved at tage udgangspunkt i – eller inddrage – det, som fremtræder umiddelbart for børn og som giver børn en forståelse af verden.
I projektet har vi grebet denne tilgang an ved at forbinde to aspekter med hinanden, nemlig et fysisk, rumligt aspekt og et filosofisk, spørgende aspekt.
Fysisk rum og filosofiske spørgsmål
Det fysiske og rumlige aspekt udgøres af genstande, rum og stemninger, som er genkendelige i børns liv i dag og som samtidig forbinder sig til historien. Det kan være legetøj, en skolestue, en hverdagssituation i familien, beklædningsgenstande, mad osv.
Det, der har ændret sig gennem historien, er ikke det fundamentale – børn leger, spiser, lærer nyt til alle tider – men derimod vilkårene. Og netop når formidlingen ikke kun handler om nutidige genstande og rum, men netop også inddrager historiske elementer, bliver det synligt, at vilkårene ændrer sig gennem historien.
At bruge fysiske genstande og skabe rum, som forbinder sig med noget genkendeligt for børn, er langt fra nyt i historieformidling. Det nye er, at denne tilgang i vores projekt suppleres med en filosofisk tilgang, hvor undren, filosofiske spørgsmål og filosofiske undersøgelsesformer får en central placering.
Ligesom vi kan tale om fysiske genstande, stemninger, rum, scenografier mm., der rummer en grad af genkendelighed hos børn, rummer også den filosofiske tilgang genkendelighed. Med denne kan vi dykke ned i de spørgsmål og tankelege, som børn formulerer i dag og som samtidig er almene og derved relevante til alle tider.
Helt konkret betyder det, at historieformidlingen både viser historien gennem det fysiske og rumlige og samtidig formulerer filosofiske spørgsmål, som børnene – med brug af historien – skal undersøge og forsøge at besvare. Det kan være spørgsmål om, hvilken værdi legetøj har, hvad det vil sige, at noget er forældet, hvem der bør bestemme mest eller hvad det gode liv er. Disse spørgsmål optræder igen og igen i historien, men svarene ændrer sig i takt med, at menneskets vilkår ændrer sig. Ved at lade disse spørgsmål være omdrejningspunkt i historieformidling, engagerer man børn på en måde, som knytter an til deres egen erfaringsverden samtidig med, at historien optræder på en måde, som kvalificerer undersøgelsen og besvarelsen.
I vores bidrag til idéudvikling i Den Gamle By er denne tilgang – hvor historieformidling drives frem af en filosofisk undersøgende tilgang – grundlæggende. Hvilke overvejelser denne tilgang fører med sig, vil blive udfoldet i andre blogindlæg.
.
Litteratur