Fra foråret 2021 og året ud deltog Rum for Undren i et udviklingsprojekt i samarbejde med Køge Bibliotekerne og Køge Kommune, støttet af Slots- og Kulturstyrelsen. I det følgende beskrives nogle af de tanker, som var udgangspunktet for Rum for Undren’s deltagelse i projektet.
”Alt for ofte synes tomheden kun at være en mangel. Tomheden gælder da som en manglende udfyldning af hul- og mellemrum (…) Tomheden er ikke intet. Den er heller ikke en mangel. I den skulpturelle legemliggørelse optræder tomheden som den søgende-udkastende stiften af steder.” (Heidegger & Chillida 2011, s. 57).
I 1968 blev Martin Heidegger opfordret til at udføre et bogværk i samarbejde med billedhuggeren Eduardo Chillida. Det resulterede i 1969 i udgivelsen af Kunsten og rummet, et mindre værk, hvori Heidegger undersøger rummet og ”kunstens gåde”, mens Chillida bidrager med syv litografiske collager.
Kan et rum være fyldt med tomhed?
Spørgsmålene om, hvad kunst og rum egentlig er, er måske nogle af de mest grundlæggende spørgsmål for kunstneren og arkitekten – og i virkeligheden også nogle af de spørgsmål, som gennem de skabende processer og kunstneriske udtryk til stadighed besvares.
Mens kunstneren undersøger verden gennem sin kunst, bruger filosoffen det talte og skrevne sprog. Spørgsmålet om, hvad kunst overhovedet er, besvares bedst af kunstneren selv – ligesom musikeren er den bedste til at svare på, hvad musikkens væsen er og arkitekten er den bedste til at udfolde rummets væsen.
Alligevel kan det være interessant og vigtigt for filosoffen at undersøge fænomenerne ved hjælp af tænkning og sprog. Derved præciseres og sprogliggøres nogle af de egenskaber og særegenheder, som giver fænomenerne deres almene karakter – hvorved også undersøgelsen af fænomenerne gøres til et fælles anliggende for mennesker som sådan.
Når filosoffen undersøger spørgsmålet om, hvad fx rum og kunst egentlig er, må det ske i tæt forbindelse med rummet og kunsten selv – og aldrig blot fra en analytisk skrivebordsposition. Filosoffen må se på, hvordan fænomenerne fremtræder, ikke blot for filosoffen selv, men derimod fra forskellige perspektiver. Det er altså fænomenernes forskellige fremtrædelsesformer, som filosoffen må undersøge.
I værket Kunsten og rummet tager Heidegger blandt andet fat på fænomenet tomhed, og beskriver, at tomheden ikke er intet, men derimod må forstås som en søgende-udkastende stiften af steder.
Med andre ord ansporer rummet os i en bestemt retning, uanset hvor tomt, det ellers umiddelbart fremtræder. Rummet peger mod noget; måske mærker vi en særlig stemning eller måske dukker et minde, et ønske eller et fysisk fænomen op, idet vi indtager rummet. Og det er netop denne erfaring – at rummet ’vil os noget’ – som er afsættet for såvel kunstnerens skabende som filosoffens tankemæssige undersøgelser.
I det kunst-filosofiske arbejde, som ikke er forbeholdt hverken kunstnere eller filosoffer, men tværtimod er relevant for alle, er der netop tale om en fænomenologisk tilgang. Her er der opmærksomhed på, at den kunstneriske og filosofiske undersøgelse har samme afsæt, men bruger forskellige sprog og dermed også når frem til forskellige udtryk, når de undersøger fænomenerne. Det kunst-filosofiske arbejde er kendetegnet ved at lade de forskellige undersøgelsesformer supplere hinanden og derved give plads til mere nuancerede forståelser og udtryk. Nok er filosoffens sprog mere præcist end kunstnerens, men er dog samtidig begrænset af sin form og mere tankemæssige karakter. Omvendt er kunstnerens sprog (måske) sværere at forstå, men udtrykker til gengæld nogle perspektiver og forståelser, som ikke kan udtrykkes med samme præcision gennem det verbale sprog.
Når man arbejder kunst-filosofisk handler det om at forstå, hvad de forskellige undersøgelsesformer kan give plads til, at de kan berige, nuancere, udfordre og supplere hinanden – i et fælles forsøg på at opnå større indsigt i verden omkring os.
Litteratur
Heidegger, M. & Chillida, E. (2011). Kunsten og rummet. Forlaget Wunderbuch.
Nabe-Nielsen, L. (2021). Rummets fortællinger. I: Børn & Bøger. Magasinet om dannelse, medier og læring, nr. 6, 2021.