NYHEDER
Læs om vores tidligere og kommende arrangementer, aktiviteter og udgivelser nedenfor – eller tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udsendes ca. otte gange om året.

NYHED! Kursus for lærere
Dato: 1. marts 2023
Sted: CFU, UC Syd Haderslev
Så er der åben for tilmelding til kurset Filosofi i skolen – en undersøgende og dialogisk praksis, som afholdes i Haderslev.
Læs mere og tilmeld her.

NYHED! Workshop for lærere og pædagoger
Dato: 29. september 2022
Sted: VIA, The Animation Workshop, Viborg
Kom og bliv inspireret til at lave filosofilm med børn og unge. Deltag i denne workshop, hvor Rum for Undren i samarbejde med stop-motion animator Tina Klemmensen lægger op til filosofiske refleksioner, skabende processer og filmmageri.
Mere info følger snarest.

Udgivelse af to ny TÆNK
Udgivelsesdato: 1. juni 2022
Rum for Undren’s populære serie TÆNK, der hver består af 40 spørgsmålskort knyttet til ét tema eller fænomen, er nu udvidet med nummer 10 og 11 i rækken, nemlig TÆNK håb og TÆNK normal. Samtalekortene kan bruges i mange forskellige sammenhænge med unge fra ca. 12 år.
Se alle varianter af TÆNK her.

Netværksdag om filosofi med børn
Dato: 7. maj 2022
Sted: Købehavns Professionshøjskole, København
Rum for Undren er medarrangør af årets netværksdag for filosofi med børn – her kan man hente masser af inspiration fra fagfolk og praktikere, der alle har viden og erfaring om filosofi med børn.
Se programmet her.

Unge og identitet – workshop på vejledertræf
Dato: 5. maj 2022
Sted: Comwell Kellers Park, Børkop
Rum for Undren deltog på årets vejlederkonference i Fredericia Kommune. Workshoppen handlede om, hvordan man med en filosofisk tilgang kan arbejde med unge og identitet – og hvordan denne tilgang kan være relevant for skolens UU-vejledere.

Tilbage i shoppen – nu i 2. udgave
Udgivelsesdato: 1. maj 2022
Vejledningen til samtalebogen Kan man være venner med en løve? er nu tilbage i shoppen. Vejledningen er udkommet i en ny opdateret 2. udgave.
Læs mere om udgivelsen her.


Artikel om modige børn
Dato: Marts 2022
Udgivelsessted: DpT, 2022 #1, temanummer: Gys, gru og modige børn.
Louise fra Rum for Undren bidrager til dette tidsskrift med artiklen Modige børn. Med afsæt i Platon, Aristoteles, museum Køn’s udstilling om Astrid Lindgren samt egne erfaringer, undersøges og nuanceres “mod” og dets relevans for pædagogik og uddannelse.
Læs mere om temanummeret her.

Ny workshop for lærere og pædagoger
Dato: Februar 2022
Rum for Undren udbyder nu en workshop, som handler om, hvordan man kan integrere filosofi med børn og unge i sin praksis ved samtidig at inddrage æstetiske arbejdsformer. Workshoppen kræver ikke særlige forkundskaber og retter sig mod alle fagområder.
Læs mere om workshoppen her.

Prisvinder!
Dato: Februar 2022
Dansk Netværk for Filosofi med Børn, som Rum for Undren er en del af, vinder prisen for “årets filosofiske initiativ”. Prisen er stiftet af Dansk Selskab for Filosofisk Praksis og uddeles hvert år. Begrundelsen er blandt andet, at netværket “lykkes med at bygge bro mellem alle, der arbejder med filosofi med børn i Danmark”.
Læs mere om prisen her.

Ny shop på hjemmesiden
Dato: Januar 2022
Shoppen på hjemmesiden er blevet opdateret, så den matcher de behov, som lærere og pædagoger har, når de søger efter materialer til en bestemt målgruppe.
Gå på opdagelse i vores shop her.

Samtalebog udkommer i 6. oplag!
Dato: December 2021
Det er med stor glæde, at vi nu har sendt samtalebogen Kan man være venner med en løve? Samtalebog for små og store filosoffer i trykken for sjette gang. Det skyldes selvfølgelig, at den stadig sælges og bruges rundt omkring i de små hjem, på skoler og i daginstitutioner. Tak til alle “små og store filosoffer”, som bruger vores bog.
Læs mere om bogen her.

“Det’ for børn” – oplæg om filosofi med børn
Dato: November 2021
Sted: HerLitt – Litteraturfestival, Herning Bibliotekerne
I november deltog Louise på HerLitt – Litteraturfestival i Herning. Konferencedagen bød på mange forskellige oplæg med fokus på børn, undren og litteratur. I sit oplæg præsenterede Louise, hvordan Rum for Undren arbejder med børn og undren.
Se programmet for konferencen på HerLitt.

Rummets fortællinger – ny artikel i Børn & Bøger
Dato: Oktober 2021
Udgivelsessted: Børn & Bøger – Magasinet om dannelse, medier og læring, nr. 6, 2021
I artiklen udfoldes centrale perspektiver på forholdet mellem fortællinger og det rum, som børn befinder sig i. Artiklen inderholder refleksioner over pilotprojektet i Køge, som Rum for Undren deltager i sammen med Køge Bibliotekerne og en række SFO’er i kommunen.

Kunst-filosofisk forløb for unge
Fra august 2021 udbyder Rum for Undren et nyt forløb for unge om identitet. I forløbet arbejdes der med portrættegning og filosofisk samtale. Hvordan fremstiller jeg mig selv? Hvilke idealer har jeg for mit selvbillede? Hvordan opfatter jeg andres selvfremstillinger?
Forløbet er rettet mod unge i bl.a. grundskolen, på ungdomsuddannelser og højskoler.
Læs mere her.


Tankestreger – ny blog
Dato: Juni 2021
Rum for Undren har nu etableret sin egen blog, hvor der løbende vil komme nye indlæg. På bloggen kan der skrives kommentarer.

“Pop-up biblioteker” i Køge – nyt pilotprojekt skudt i gang
Projektperiode: Marts 2021 – December 2021
Sted: Køge
Efter flere corona-udsættelser blev pilotprojektet om børns undren, æstetiske-stemte rum og læselyst skudt i gang online. Projektet fortsætter med workshops, interviews og empiriske undersøgelser frem til december 2021.
Rum for Undren deltager i projektet sammen med Køge Bibliotekerne og SFO’er i Køge Kommune.

Nye plakater i shoppen
Dato: Januar 2021
Nye fine plakater er nu tilgængelige for salg i vores shop. Som supplement er det muligt at få tilsendt en vejledning med inspiration til filosofisk tænkning og samtale ud fra plakaternes temaer.
Se mere i shoppen.

Dansk Netværk for Filosofi med børn – netværksmøde 2021
AFLYST – mere info følger i efteråret 2021
Dato: 30. januar 2021
Sted: Københavns Professionshøjskole
Planlægningen af næste års netværksmøde er i gang, og der vil i løbet af efteråret komme nyt om program og tilmelding her på siden og via netværkets facebookside.

Ny artikel om børns fortællinger
Dato: December 2020
Sted: KvaN – Tidsskrift for læreruddannelse og skole
I artiklen beskriver Louise Nabe-Nielsen betydningen af børns egne fortællinger i en filosofisk skole-praksis.
Læs mere om udgivelsen.

Filosofiens Dag på DOKK1
Dato: 21.-22. november 2020
Sted: Dokk1 i Aarhus
I anledning af Filosofiens Dag den 19. november afholder Dansk Selskab for Filosofisk Praksis en række events og foredrag i den følgende weekend. Her kan man som altid møde Rum for Undren og høre mere om, hvad filosofi med børn er.
Info følger her på siden og på DSFPs hjemmeside.

Friskolerne – interview med Lho Høiris
Dato: Oktober 2020
Sted: Magasinet Friskolerne
I anledning af udgivelsen af plakaten (bare rolig) DU ER HELT ALMINDELIG, interviewes Lho Høiris om tankerne bag plakater.

Udstilling på Godsbanen
Dato: 1.-31. oktober 2020
Sted: Produktionsgangen Godsbanen
Kig forbi Godsbanen i Aarhus og se Lho Høiris’ udstilling af selvportrætter. Gennem portrætterne stiller Høiris spørgsmål ved menneskets idealer om det smukke og normale.

TÆNK – oplæg til filosofisk eftertanke og samtale
Dato: Udkommer 1. september 2020
Sted: Tilgængelig i vores shop – og snart i boghandlen
Rum for Undren udgiver ny serie, der lægger op til filosofisk undren, eftertanke og samtale. De første seks temaer er i handlen fra 1. september.

Religionslærernes Dag
Dato: 1. september 2020
Sted: SDU, Odense
Rum for Undren deltager med oplæg, workshop og fremvisning af materialer på Religionslærernes Dag, der i år afholdes i Odense.
Læs mere her.

Undren og læselyst – udviklingsarbejde om børn og filosofi
Dato: Skoleåret 20/21
Sted: Køge Bibliotekerne og Køge Kommune
Fra august deltager Rum for Undren i et udviklingsprojekt sammen med Køge Bibliotekerne og en række SFO’er i Køge Kommune. Med afsæt i børns undren og fantasi og med brug af en filosofisk tilgang, skal projektet inspirere til læselyst og nye læsefællesfællesskaber hos børnene i de deltagende SFO’er.
Projektet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen.

Samtalesalon om ondskab
Dato: Juli 2020
Rum for Undren har nu to samtalesaloner tilgængelige i vores webshop – om henholdsvis venskab og ondskab. Den nyeste salon stiller spørgsmål til det onde og menneskets handlinger.
Find samtalesalonen her.

Teater og filosof hjælper børn gennem Corona-krisen
Dato: 5.-7. maj 2020
Sted: Gasværksgrunden, Østerbro
Teater Hund & Co samarbejder med Rum for Undren, når der gennemføres udendørs filosofi-teater for børn med fokus på de filosofiske spørgsmål, som corona-hverdagen bringer.

Nina tør alt – nyt forløb om mod
Sted: Gyldendals indskolingsportal Dansk 0-2.
Rum for Undren har udarbejdet et undervisningsforløb med udgangspunkt i fortællingen “Nina tør alt” af Mette Hegnhøj Mortensen og Akin Duzakin.
I forløbet, som inddrager forskellige æstetiske arbejdsformer, undersøges fænomenet mod.

Skolemessen i Århus
Dato: 22.-23. april 2020
Desværre blev skolemessen aflyst pga. Corona. Vi glæder os til at deltage den 27.-28. april 2021.

Uddannelsesforløb i Trekroner
Efter to opfølgende undervisningsgange med opsamling og evaluering, har ca. 20 pædagoger på Trekronerskolen i Roskilde nu afsluttet deres uddannelsesforløb i filosofi med børn.
Vi ser frem til at følge deres filosofiske aktiviteter fremover.

Ny artikel: Undren på skoleskemaet?
Dato: Februar 2020
Sted: Religionslæreren
Ny artikel af Louise Nabe-Nielsen undersøger og udfordrer Danmarks Lærerforenings Folkeskoleideal.
Find oplysninger om artiklen under udgivelser.

Netværksdag i Odense
Dato: 18. januar 2020
Sted: SDU, Odense
Igen i år deltog Rum for Undren i den årlige netværksdag for filosofi med børn. Dagen bød på masser af oplæg og workshops, og gav anledning til erfaringsudveksling blandt de over 100 deltagere.
Louise fra Rum for Undren stod bl.a. for et oplæg om undren på baggrund af bogen Filosofi i skolen. Undervisningens rum for undren.

Ny artikel om undren og skolernes PLC
Dato: December 2019
Sted: Børn & Bøger. Magasin om dannelse, medier og læring.
I artiklen Når PLC vækker undren præsenterer Louise Nabe-Nielsen, hvordan biblioteket kan skabe rum for undren hos børn – og hvilke overvejelser der følger af denne mulighed.
Find oplysninger om artiklen under udgivelser.

Worfor!
Dato: December 2019
Billedkunstner Henriette Brun har netop udgivet denne fantastiske bog, der fører pædagoger og børn gennem et univers af naturvidenskab, leg, kunst, poesi og filosofi. Louise fra Rum for Undren har bidraget til bogen med filosofiske spørgsmål til de forskellige kapitler. En varm anbefaling herfra!
Find bogen hos Dafolo.

Julemarked på Godsbanen
Dato: 6.-7. december 2019
Sted: Godsbanen, vogn 1, Aarhus
Igen i år deltog Rum for Undren i Godsbanens julemarked. Dejligt at så mange kiggede forbi til en snak om børn og filosofi.

Dansk Selskab for Filosofisk Praksis
Dato: 23. november 2019
Sted: DOKK1, Aarhus
Rum for Undren deltog også i fejring af Filosofiens Dag på DOKK1 i Aarhus, hvor vi i samarbejde med Dansk Selskab for Filosofisk Praksis etablerede et undringsrum med filosofiske spil, samtalesalon og meget andet.
Læs mere om Dansk Selskab for Filosofisk Praksis.

Filosofiens Dag 2019
Dato: 21. november 2019
Igen i år fejrede Rum for Undren “World Philosophy Day”. Det skete dagen igennem ved lancering af forskellige filosofiske indlæg på Facebook.

Ny bog: Filosofi i skolen. Undervisningens rum for undren
Dato: 30. september 2019
Bogen “Filosofi i skolen. Undervisningens rum for undren” er nu udkommet på Hans Reitzels Forlag.
Bogen præsenterer nogle bud på, hvordan man kan praktisere filosofi med børn i skolen, herunder hvordan fænomener som undren, æstetik og undersøgelse er væsentlige.
Find anmeldelser og andre oplysninger om bogen under udgivelser.

Planlægning af kommende netværksmøde
I efteråret 2019 deltager Rum for Undren i planlægningen af det kommende netværksmøde for filosofi med børn. Planlægningen sker i år i et bredt samarbejde med bl.a. Filosofipatruljen, Filosofaen og SDU.
Arrangementet løber af stablen den 18. januar 2020.
Læs mere her.

Filosofiske spørgsmål til fire nye børnebøger
Dato: September 2019
Louise fra Rum for Undren har udformet filosofiske spørgsmål til hver af disse fire nye børnebøger, som udkommer på Gyldendal. De filosofiske spørgsmål er fornemt placeret bagerst i hver bog, og kan både bruges i forbindelse med højtlæsning og når de lidt større børn selv læser.
Læs mere om de fire udgivelser her.

20 pædagoger på efteruddannelsesforløb
Dato: April-juni 2019
Sted: Roskilde
Omkring 20 skolepædagoger har nu gennemgået Rum for Undren’s uddannelsesforløb i filosofi med børn. Forløbet består af 3 x 3 timer med faglige oplæg, øvelser, planlægning af egen praksis og evaluering.
Læs mere om uddannelsesforløbet her.

Heldagsworkshop i Tyskland
Dato: April 2019
Sted: Flensburg
Endnu en gang gæstede Rum for Undren det sydslesvigske med et heldagsarrangement for egnens lærere og pædagoger.
Læs mere om Rum for Undren’s kursusmuligheder her.

Interview til fagbladet FOA
Dato: Marts 2019
Louise fra Rum for Undren er i artiklen Hvor kommer vejret fra? interviewet af journalist Jonna Toft. Artiklen handler om filosofi i børnehaver, og Louise bidrager blandt andet med gode råd til den voksne, som ønsker at bringe filosofi ind i børnehaven.
Læs hele artiklen her (s. 23-27).
Se de 8 gode råd til den voksne her.

Rum for Undren på årets læringsfestival
Dato: 13.-14. marts 2019
Sted: Bella, København
Igen i år deltog Rum for Undren på årets læringsfestival. Tak til alle jer, der kiggede forbi vores stand.
Læs mere om festivalen her.

Samtalesalon om venskab
Dato: Marts 2019
Rum for Undren udgiver nu samtalekort om venskab. Kortene giver anledning til afholdelse af filosofiske samtalesaloner.
Læs mere her.

Kursus for kristendomslærere
Dato: 29. januar 2019
Sted: Rønde
Som led i et længere opkvalificeringsforløb af ikke-linjefagsuddannede kristendomlærere, medvirker Rum for Undren med en række perspektiver omkring filosofi med børn og kristendomsfaget.

Netværksdag om filosofi med børn
Dato: 28. januar 2019
Sted: VIA, Aarhus
Rum for Undren deltog i årets netværksmøde om filosofi med børn med en stand, hvor alle vores filosofiske materialer kunne ses og købes.
Se mere fra dagen her.

Nye Tankekort
Dato: Januar 2019
Seks nye Tankekort er nu klar i webshoppen. Brug kortene som tankevækkere i et tematisk forløb eller som forstyrrelse eller inspiration til nye tanker.
Læs mere om tankekortene her.

Mød os på julemarked
Dato: 8.-9. december 2018
Sted: Godsbanen, Aarhus
Igen i år deltog Rum for Undren med en stand på Godsbanens julemarked. Dagen bød på mange gode snakke om filosofi, undren og børn.
Se billeder fra dagene her.