Hvem er jeg? Hvem er du?

Rum for Undren tilbyder denne workshop med fokus på de filosofiske spørgsmål “Hvem er jeg?” og “Hvem er du?” samt relevante temaer i relation hertil, fx identitet, normalitet, venskab.

Kontakt os, hvis du vil vide mere.

Filosofi med børn og unge – Hvem er jeg? Hvem er du?

På denne workshop skal deltagerne arbejde med de to overordnede filosofiske spørgsmål: Hvem er jeg? Hvem er du? Disse spørgsmål berører forskellige temaer, som vil indgå i workshoppen, fx. identitet, normalitet, forskellighed, skønhed.

Workshoppen målrettes deltagerne hvad angår ønsker om særlige temaer og målgruppe. Eksempelvis kan der lægges vægt på udskolingen og spørgsmål om identitet, selvfremstilling og idealer eller på indskolingen og spørgsmål om fx udseende og venskaber.

Eksempler på spørgsmål, som kan indgå i workshoppen:

• Kan man selv vælge sin identitet?
• Er nogle identiteter bedre end andre?
• Er selvfremstilling altid et udtryk for, hvem man er?
• Kan man selv vælge sine venner?
• Skal man være enige for at være venner?
• Kan venner forandre én? 

Målgruppe og tematisk fokus aftales forud for workshoppen.

Øvelser og arbejdsform
På workshoppen præsenteres grundlæggende teoretiske og praktiske eksempler på, hvad filosofi med børn er. Desuden vil deltagerne afprøve forskellige hands-on øvelser, som efterfølgende kan bruges direkte i egen undervisning. Her inddrages bl.a. forskellige filosofiske øvelser, tegneøvelser samt filosofiske samtalesaloner.

Baggrund
Spørgsmålet Hvem er jeg? har altid optaget mennesker, men er samtidig et spørgsmål som kan være svært at finde svar på.

Ofte er der forskel på, hvad andre ser og hvad man selv ser. Måske fremstår man anderledes for andre end man selv tror eller håber, måske kan man slet ikke genkende sig selv i den måde, andre opfatter én.

Gennem livet forandrer vi os. Vores krop forandres, vi får nye tanker, måske ændrer vi også adfærd. Nogle gange forandrer vi os så meget, at vi begynder at ændre selvopfattelse. Men selvom vi forandrer os livet igennem, mener mange, at man lærer sig selv bedre at kende, jo ældre man bliver.

Indenfor filosofi og psykologi taler man om, at mennesket måske har en form for kerne, dvs. at der altid vil være noget, som ikke forandrer sig, men som er fast. Men hvis mennesket har en kerne, betyder det så, at man altid vil være sig selv uanset hvilke forandringer, man gennemgår? Eller betyder det derimod, at man ved at kigge indad altid vil kunne finde sig selv?